Regler for turneringen
Kampafvikling. En kamp afvikles i 4 tempi: 3 lodtrækningsmakker, 3 singler, 3 makkerpotter og 3 singler. Hver enkelt pot samt sejr i stafetten giver 1 point. En samlet sejr giver 2 point i stillingen.
Holdene sætter spillere før hver del (evt. lodtrækning), hvorefter disse kampe afvikles inden næste sæt spillere bestemmes.
Turneringen er designet til 6 spiller pr. hold pr. kamp, men der kan deltage flere (det betyder dog, at alle ikke kan spille 3 potter). Hver spiller må max. spille 1 pot af hver slags – altså 1 lodtrækningsmakker, 1 single og 1 makker. Ved fremmøde af 5 spillere vælger modstanderholdet, hvem der skal spille de potter, hvor der mangles en spiller.
Der spilles stafet igennem hele holdkampen, hvor der først byttes spillere, når et af holdene har opnået den pågældende stafet-score. Matchpointet går dog til den spiller/det makkerpar, der først laver sine 70 point (kegle ikke nødvendig) i den enkelte kamp.
Der trilles om udlæg i første lodtrækningsmakker, ballerne bliver herefter liggende fra pot til pot. Der skal lukkes med kegle i sidste pot for at vinde stafetten.
I makkerpotter følges rækkefølgen, der er skrevet i spilleskemaet. Spilleren, der står forrest for det hold som har turen, starter.
Hvis et hold er forhindret i at stille op med min. 5 deltagere, kan kampen rykkes. Det skal begge hold være enige om og aftaler selv afvikling – dog senest sidste spilledag i programmet for henholdsvis forårs,- eller efterårssæsonen.
Dessiner. I singler må spillerne ikke modtage hjælp eller diskutere dessiner med de øvrige spillere. Dog er det tilladt for spillerne på holdet at komme med tilråb (f.eks. ”Tag nu bare spidsen”), men man må ikke indgå en diskussion med spilleren, fortælle hvilken side skæv eller sætte fingre.
I makkerpotter må makkerne kun diskutere dessiner mellem hinanden. Ingen tilråb fra det øvrige hold.
Forplejning. Hjemmeholdet sørger for mad til begge hold samt en omgang til maden.
Der spilles om en genstand til modstanderen i alle potter.
Indsend resultat. Straks efter kampen sendes billede af skema via www.kobenhavnercuppen.nu Funktionen til at sende billede med, findes via menuen ‘Kontakt / Indsend resultat’ eller tryk/klik her. I “mobile-view” også øverst til venstre. Tryk på kamera ikonet.
Spillere. En spiller kan ikke gå fra et hold til et andet i løbet af sæsonen. Der er ikke ”loft” på antal spillere pr. hold. Spillere som deltager i finalerne skal have deltaget i minimum to kampe i løbet af sæsonen.
Wildcards. Hvert hold kan bruge 3 wildcards på en sæson, wildcards må dog ikke benyttes i finalen. Wildcard er en ikke registreret spiller for indeværende sæson som kan benyttes hvis man ikke kan stille hold. Er man fuldtallige (6 spillere) på kampdagen må wildcards ikke benyttes. Hensigten er at stamgæster benyttes som wildcards. En person kan ikke bruges som wildcard på mere end ét hold på én sæson.
Afbud. Hvis et udebanehold melder afbud mindre end 48 timer før en kamp, skal der betales 500,- kr. til hjemmebaneholdet, til dækning af udgifter til indkøbt mad. Hvis et hjemmebanehold melder afbud mindre end 48 timer før en kamp, mistes hjemmebanefordelen når ny kamp spilles. Det forhenværende hjemmebanehold har dog stadig pligten til at give den omgang til maden der hører til. Det nye hjemmebanehold giver maden.
Trækkes et hold midt i sæsonen annulleres samtlige kampe holdet har spillet.
Turneringsformat
Turneringen består af 18 hold, alle spiller mod alle én gang (pulje 1) om at kvalificere sig til kvart-, semi- og finaler.
Kvart-, semi-, finaler og kampe om 5-8 pladsen spilles alle én gang hjemme og én gang ude.
De 8 bedste hold spiller kvartfinaler 03-11 2025 og 17-11 2025.
- Kvartfinale 1: 1 mod 8 – Kvartfinale 2: 2 mod 7
- Kvartfinale 3: 3 mod 6 – Kvartfinale 4: 4 mod 5
Vindere af kvartfinaler spiller semifinaler 01-12 2025 og 15-12 2025.
- Semifinale 1: vinder kvartfinale 1 mod vinder kvartfinale 4
- Semifinale 2: vinder kvartfinale 2 mod vinder kvartfinale 3
Vindere af semifinaler spiller finaler 03-01 2026 og 17-01 2026
- Finale 1: vinder semifinale 1 mod vinder semifinale 2
Taberne af kvartfinaler spiller 01-12 2025, 15-12 2025, 03-01 2026 og 17-01 2026 om 5/6 og 7/8 pladsen.
- Nummer 5-8 (kamp A): taber af kvartfinale 1 mod taber kvartfinale 4
- Nummer 5-8 (kamp B): taber af kvartfinale 2 mod taber kvartfinale 3
- Kamp om 5-6 pladsen (kamp C): vinder af kamp A mod vinder af kamp B
- Kamp om 7-8 pladsen (kamp D): taber af kamp A mod taber af kamp B
Hold 9-18 inddeles i to puljer á 6 og 4 hold, alle spiller mod alle én gang. Nummer 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6 (pulje 2) spiller om afgørende placeringer. Disse kampe spilles på finaledatoerne 03-01 2026 og 17-01 2026.
Pulje 2:
Dato : | Hjemmebane | Udebane |
03-11 2025 | 10 | 13 |
03-11 2025 | 11 | 14 |
03-11 2025 | 12 | 9 |
10-11 2025 | 9 | 11 |
10-11 2025 | 13 | 12 |
10-11 2025 | 14 | 10 |
17-11 2025 | 10 | 9 |
17-11 2025 | 11 | 12 |
17-11 2025 | 14 | 13 |
01-12 2025 | 9 | 14 |
01-12 2025 | 11 | 13 |
01-12 2025 | 12 | 10 |
15-12 2025 | 10 | 11 |
15-12 2025 | 13 | 9 |
15-12 2025 | 14 | 12 |
Pulje 3:
Dato : | Hjemmebane | Udebane |
03-11 2025 | 18 | 16 |
03-11 2025 | 17 | 15 |
17-11 2025 | 15 | 18 |
17-11 2025 | 16 | 17 |
01-12 2025 | 15 | 16 |
01-12 2025 | 17 | 18 |
Præmiefordeling:
Placering | Præmie |
1 | 5000 |
2 | 4400 |
3 | 4000 |
4 | 3700 |
5 | 3400 |
6 | 3100 |
7 | 2800 |
8 | 2600 |
9 | 2500 |
10 | 2300 |
11 | 2100 |
12 | 1900 |
13 | 1700 |
14 | 1500 |
15 | 1300 |
16 | 1100 |
17 | 900 |
18 | 700 |
I alt | 45000 |